Har du et grønt event, der skal med i kalenderen?

Så er du kommet til det rette sted!

Formularen er nemlig den direkte vej til kalenderen. Hvis du bliver i tvivl om formatet, kan du tjekke i mini-kalenderen herunder for beskrivelserne af andre events.

Tøv endelig ikke med at skrive til info@groennelys.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Regner du med at have mange events, som skal med i kalenderen, kan du også skrive til os for at få særlig brugeradgang.

Spørgsmål og svar om events

  • Et event om klima, biodiversitet og grøn omstilling kan være mange ting, så det kan svært at afgrænse og præcisere. I vores kalender har vi en vis åbenhed, og vi optager især events med en vis bredde og en vis tilgængelighed.

    Herudover er det vigtigt, at et event har en en kerne af viden, formidling og/eller fællesskab.

  • Forståeligt!

    Som vi ser det, skal et event gerne være mere end blot en grøn fællesspisning, en filmvisning om klima eller en høstfest, hvor der ikke specifikt sættes fokus på de økologiske kriser, eller der ikke er mindst to ben at stå på ud af de tre om viden, formidling og fællesskab.

    Så for eksempel vil en grøn fællesspisning med et oplæg om vigtigheden af grønne madvarer kunne komme med.

    Det samme vil en filmvisning, der efterfølgende byder på en debat og inddragelse af publikums tanker og perspektiver.

    Og det vil en høstfest også, hvor der i formidlingen sættes fokus på for eksempel biodiversitet.

    Jo mere et event omfavner dette (og jo tydligere det fremgår), des nemmere er det for os at vurdere, om eventet er egnet til kalenderen.

  • Hvis du repræsenterer en fossil virksomhed, som vil indsende et event om indsatsen for klimaet, eller hvis du hører til en anden branche, som vil gøre et forsøg med greenwashing, så vil vi foreslå, at du prøver et andet sted.

    I Grønne Lys går vi ind for en grønnere og mere retfærdig fremtid, og som medlemsgruppe i Klimabevægelsen læner vi os op ad organisationens vedtægter.