Uge 32 - En ny sæson skydes i gang, og overblikket er tilbage!


De ugentlige updates, oversigten og danmarkskortet er tilbage. Der er mange måder at danne sig et overblik på, så tag et kig i kalenderen, hvis du vil se, hvad der er af events om klima, biodiversitet og grøn omstilling i den kommende tid.

I øjeblikket er vi i gang med at geare op til Klimafolkemødet i Middelfart. Her kan man finde os i Bod 97, hvor vi blandt andet kaster et blik tilbage på de events, der har fundet sted siden sidste års udgave.

UGENS UDPLUK

Denne uge byder på en anden stort anlagt begivenhed, nemlig Positive Trace Festival, der løber af stablen for anden gang. Programmet er spækket med indslag i form af workshops, talks, aktiviteter for børn og unge og meget andet.

I ugens løb er der også en hel stribe markvandringer og farmer fitness-aktiviteter, som arrangeres på mange af Andelsgaardes lokationer.

Sidst, men ikke mindst kan man også tage et smut forbi Lutherkirken på Østerbro til God Energis første korøver, hvis man har lyst til at synge med på moderne popsange, der er blevet omskrevet til protestsange mod de organisationer, der lader hånt om vores klima og miljø.

Ha’ en skøn grøn uge 🌱

Forrige
Forrige

Uge 33 - FLORFEST & Sandbjergmødet

Næste
Næste

Uge 25 - Sidste udkald inden sommerferien